Et nyt sprint for GDPR Logger går i gang med version 1.4

I dag er en af de dage vi har glædet os meget til. I dag starter vi nemlig et nyt sprint af udviklingen af GDPR Logger for IBM Notes. Versionen kommer til at hedde version 1.4 og her har vi valgt fokusere på at understøtte flere operativsystemer.

Sprintet starter altid med at vores team sætter sig sammen for at vurdere ønskerne fra vores kunder og de ønsker vi selv har til produktet.

I dette og det næste sprint, har vi fokus på at understøtte flere operativsystemer, så vi kan komme ud til alle operativsystemer, der er understøttet af IBM Domino, herunder også AIX og AS/400.

Udfordringen med AS/400 og AIX er at det ikke er muligt for os at simulere. Vi skal derfor have adgang til en fysisk AIX eller AS/400. I øjeblikket har vi mulighed for at få adgang til en AS/400 og leder efter en adgang til en AIX. Har du en AIX, du ville være villig til at stille til rådighed, hører vi meget gerne fra dig.

Bedre forretning for vores kunder

Vores mål er at de kunder, der bruger vores GDPR Logger som en White Label løsning i deres eget produkt, skal kunne forbedre deres forretning.

Derfor laver vi features, hvor man kan bruge de registrerede data live i den Notes/Web applikation, man tilbyder sine kunder. Vi laver bl.a. en ny feature, der tillader at man også kan få opdateret dokumenter i realtime med læsninger og skrivning. Det giver muligheden for at præsentere brugere for hvem, der f.eks. har læst et bestemt dokument.

Vi har fokus på hastighed og sikkerhed. Derfor har vi også et fast punkt på vores liste, der handler om optimering – altså hvordan vi optimerer vores logning. Det sikrer at GDPR Logger for IBM Notes får en meget lille performance impact på serveren.

Som altid har vores kunder muligheden for at anmode om en feature i vores produkter. Har man en forespørgsel, kan man rette henvendelse direkte til os eller via sin business partner.

Relasedatoen for dette sprint er planlagt til den 2. april 2018, hvor version 1.4 vil være tilgængelig for vores kunder og business partnere. Vil du gerne vide hvordan du bliver business partner eller hvordan du kan komme til at prøve GDPR Logger for IBM Notes, kan du kontakte os på telefon +45 70 230 248 eller skrives til [email protected].

 

This post is also available in: enEnglish (English) svSvenska (Swedish)

Tagged under:

Læg en kommentar

Your email address will not be published.